Regelsæt
for unghestesatsning & præmiechancen
Ordningen gælder for heste, der er født i 2020, 2021, 2022 og 2023 samt optaget i Dansk Travsports Centralforbunds Fødselsregister for I/J - K - L og M- årgangene eller supplement til disse.
Regelsæt for udbetaling
For heste i I/J – årgangen (født 2020) gælder:
Hvis en hest i 2022 som 2 års eller i 2023 som 3 års godkendes i prøveløb på en dansk bane og efterfølgende senest 31. december 2023 har gjort sine to første starter på en dansk bane, ydes et tilskud på 10.000 kr.
Tilskuddet på kr. 10.000 tilfalder den eller de personer, der er registreret som ejer/ejere ved hestens anden start.
Alle heste i I/J-årgangen er automatisk med i Unghestesatsningen.
Ved tilmelding til Præmiechancen bortfalder retten til udbetaling af 10.000 kr. i henhold til regelsættet for Unghestesatsningen.
For heste i K – årgangen (født 2021) gælder:
Hvis en hest i 2023 som 2 års eller i 2024 som 3 års godkendes i prøveløb på en dansk bane og efterfølgende senest 31. december 2024 har gjort sin første start på en dansk bane, ydes et tilskud på kr. 10.000.
Tilskuddet på kr. 10.000 tilfalder den eller de personer, der er registreret som ejer/ejere ved hestens anden start.
Alle heste i K-årgangen er automatisk med i Unghestesatsningen.
Ved tilmelding til Præmiechancen bortfalder retten til udbetaling af
kr. 10.000 i henhold til regelsættet for Unghestesatsningen.
For heste i L – årgangen (født 2022) gælder:
Hvis en hest i 2024 som 2 års eller i 2025 som 3 års godkendes i prøveløb på en dansk bane og efterfølgende senest 31. december 2025 har gjort sin første start på en dansk bane, ydes et tilskud på 10.000 kr.
Tilskuddet på 10.000 kr. tilfalder den eller de personer, der er registreret som ejer/ejere ved hestens anden start.
Alle heste i L-årgangen er automatisk med i Unghestesatsningen.
Ved tilmelding til Præmiechancen bortfalder retten til udbetaling af 10.000 kr. i henhold til regelsættet for Unghestesatsningen.
For heste i M – årgangen (født 2023) gælder:
Hvis en hest i 2025 som 2 års eller i 2026 som 3 års godkendes i prøveløb på en dansk bane og efterfølgende senest 31. december 2026 har gjort sin første start på en dansk bane, ydes et tilskud på 10.000 kr.
Tilskuddet på 10.000 kr. tilfalder den eller de personer, der er registreret som ejer/ejere ved hestens anden start.
Alle heste i M-årgangen er automatisk med i Unghestesatsningen.
Ved tilmelding til Præmiechancen bortfalder retten til udbetaling af 10.000 kr. i henhold til regelsættet for Unghestesatsningen.
DTC har ambition om, at Præmiechancen skal gælde for N-årgangen og vil i løbet af første halvår 2023 tage stilling til dette.
Vigtigt: Opmærksomheden skal henledes på, at såvel godkendelse i prøveløb som de første to starter (for I/J-årgangen) skal ske på dansk bane. For efterfølgende årgange gælder, at såvel godkendelse i prøveløb som den første start skal ske på dansk bane.
Godkendes en hest først på en udenlandsk bane eller starter i en af sit livs to første starter på en udenlandsk bane (I/J-årgang), fortabes retten til udbetaling.
Regelsæt for ”Præmiechancen for K-årgangen“
Ordningen gælder for heste, der er født i 2021 og optaget i Dansk Travsports Centralforbunds Fødselsregister for K – årgangen eller supplement til denne, samt tilmeldt ordningen (deadline var 30. november 2022).
Ved tilmelding til Præmiechancen bortfaldt retten til udbetaling i henhold til regelsæt for Unghestesatsning.
Konceptet ”Præmiechancen for K-årgangen“ indebærer en forøgelse af præmierne på 50% (til alle præmietagere, som er tilmeldt Præmiechancen) i Dansk Opdrætningsløb 2023, Dansk Trav Kriterium 2024, Dansk Hoppe Kriterium 2024, Grand Circle 3-års Championat 2024, Grand Circle 3-års Hoppe Championat 2024, Jydsk 3-årings Grand Prix 2024, Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix 2024, Dansk Trav Derby 2025 og Dansk Hoppe Derby 2025.