Pas på hovene
7. november 2016Med efterårets- og vinterens komme er det yderst vigtigt at være opmærksom på hestenes hove
De oftest våde og fugtige baner kan, ved start uden beslag, være yderst belastende for hovene.
Dette blev senest set i går på Aalborg Væddeløbsbane, hvor hesten Sofie Flirt kom i stald med blødende baghove, efter en start uden bagsko.
Det er altid hestens træners ansvar at hesten bringes til start på forsvarligt grundlag. og i ovennævnte tilfælde er træneren idømt gebyr på 4.000 kr. Sofie Flirt er endvidere pålagt 10 dages startforbud, samt henvisning til dyrlægekontrol inden ny startmelding kan foretages.