Travkalender Nr. 1 2016

29. februar 2016

kun digitalt

For første gang vil Travkalender Nr.1 kun være at finde i en digital udgave, hvilket betyder, at hvis man som aktiv ønsker at undersøge et emne, så skal det foregå ved opslag på www.trav.dk.

Du kan læse / downloade TravKalender Nr. 1 - 2016 (pdf) på dette link.

Der er flere årsager til bruddet med den traditionelle udgivelsesform. Først og fremmest har DTC, i lighed med alle andre brancher, over de senere år kunnet se, at flere og flere medlemmer har valgt deres manuelle fakturaer fra til fordel for fakturaer sendt via mail, hvilket indikerer, at en meget stor procentdel af vores medlemmer har adgang til og anvender internettet.

Dette faktum sammenholdt med de stærkt stigende omkostninger til porto og en ikke ubetydelig omkostning til trykning har gjort beslutningen forholdsvis nem at træffe. I en tid, hvor vores sport er under et stort pres for at reducere omkostningsniveauet, ville det være en luksus, som vi ikke kan tillade os, hvis vi skulle holde fast i papirudgaven – selvom vi ved, at der stadig er nogle af vore medlemmer, som foretrækker det traditionelle hæfte.

Med hensyn til adgangskortene til banerne, som kunne klippes ud af kalenderen tidligere, vil der fra Dansk Hestevæddeløb blive produceret plastikkort. Indtil disse er fremme, vil adgangskort fra 2015 kunne anvendes.