Dom i Caballion-sag
10. november 2017Attunda Tingsrätt i Sollentuna har i dag afsagt dom i sagen om tilbagebetaling af førstepræmien i Copenhagen Cup 2014.
Her var Caballion, kørt af Björn Goop, først i mål før danske Orali, men blev efterfølgende frataget sejren, da den testede positiv for tiludronsyre (Tildren).
Hestens ejere nægtede at tilbagebetale den udbetalte førstepræmie på kr.750.000 og henviste blandt andet til, at Caballion var blevet behandlet uden for karenstiden samt at den fundne mængde ikke havde påvirket hestens præstation.
Dommen ved Attunda Tingsrätt giver DTC ret og pålægger hestens ejer at tilbagebetale det udbetalte beløb samt et beløb til dækning af sagsomkostninger.
Sagens parter har mulighed for at anke dommen.