Aflyst

2. maj 2020

Flere løbsdage må desværre indstilles pga. nye retningslinier fra Rigspolitiet

-

Fyns Politi har udstedt forbud mod afviklingen af søndagens løb på Fyens Væddeløbsbane.

Fyns Politi har her til aften meddelt Fyens Væddeløbsbane, at morgendagens løb på banen ikke kan gennemføres. I afgørelsen henvises til det generelle forbud mod forsamling af mere end 10 personer.

-

(opdateret)

Nordsjællands Politi har udstedt forbud mod, at Charlottenlund Travbane afvikler søndagens løb.

Efter dialog med Rigspolitiet har Nordsjællands Politi sent lørdag aften meddelt Lunden, at søndagens program ikke kan gennemføres.

Begrundelsen er den samme, som Fyns Politi tidligere på dagen anvendte overfor Fyens Væddeløbsbane. Løbsdagen har karakter af et arrangement, der ikke overholder det generelle forsamlingsforbud.

Hermed står det fast, at søndagens løb på Fyens Væddeløbsbane såvel som på Charlottenlund Travbane er aflyst.

-

(opdateret)

Løbene på Skive Trav tirsdag d. 5. maj samt Nykøbing F. Travbane torsdag d. 7. maj er aflyst.

På baggrund af dagens påbud fra Rigspolitiet om at indstille løbsafviklingen indtil videre, er løbene på Skive Trav tirsdag d. 5. maj samt Nykøbing F. Travbane d. 7. maj aflyst.

Du kan holde dig opdateret om seneste nyt i sagen på sportens medier.