Tilmelding

14. september 2020

til Præmiechancen for H-årgangen

Tilmelding til ”Præmiechancen for H-årgangen” skal ske skriftligt (post eller e-mail) senest 30. november 2020 til DTC eller Sport & Udvikling.
Mailadresser: rj@danskhv.dk eller storm@trav.dk

Tilmeldingen er kun gyldig, hvis den er foretaget af ejeren/den tekniske repræsentant af hesten.
Tilmeldingen skal indeholde:
* Hestens navn
* Navn og adresse samt mailadresse og mobilnummer på ejer/teknisk repræsentant


Regelsæt for ”Præmiechancen for H-årgangen”

Ordningen gælder for heste, der er født i 2019 og optaget i Dansk Travsports Centralforbunds Fødselsregister for H – årgangen eller supplement til denne.
Ved tilmelding bortfalder retten til udbetaling i henhold til regelsæt for Unghestesatsning (kr. 10.000). Dette gælder dog kun, hvis Præmiechancen gennemføres.
Ved mindst 75 tilmeldte heste gennemføres konceptet ”Præmiechancen for H-årgangen”, hvilket vil indebære en garanti for en forøgelse på mindst 50% af præmierne (til alle præmietagere) i Dansk Opdrætningsløb 2021, Dansk Trav Kriterium 2022, Dansk Kriterium Hoppeløb 2022, Dansk Trav Derby 2023 og Dansk Hoppe Derby 2023.