Pressemeddelse

5. maj 2021

fra Dansk Travsports Centralforbund

DTC konstaterer, at der d.d. ved Retten i Lyngby er faldet dom i sagen mod en person med relationer til travsporten. Dommen lød på 18 måneders fængsel for et større antal blufærdighedskrænkelser mod en 17-årig pige samt vold mod en anden pige.

Der er fortsat navneforbud i sagen, og både den dømte samt anklagemyndigheden har mulighed for at anke dommen. Derfor er det på nuværende tidspunkt ikke aktuelt at udtale sig om sagens indhold eller tage stilling til, hvilke sanktionsmuligheder, der eventuelt kan tages i brug.

DTC følger naturligvis sagen og situationen tæt. 

Egon Jensen
Bestyrelsesformand, Dansk Travsports Centralforbund