TravKalender Nr. 1 / 2023

27. december 2022

og Udstyrsliste, samt nye valutakurser i Valutaomregneren

 

Den nye TravKalender Nr. 1 gældenden for sæson 2023 er nu tilgængelig for download, ligesom den opdaterede Udstyrsliste.

For at synliggøre nye tiltag, regler / formuleringer er disse som tidligere markeret med ”rødt”.

Ændringer / tiltag, der specielt kan nævnes er:

  • Nye Kuske kategorier - ved kuskeændring og idømmelse af straffe.
  • Krav om Spiritus-test af SAMTLIGE kuske/ryttere i ALLE løb + stikprøvevis narkotika-test, dette i hht. SiBa-aftalen.
  • Behandling/medicinering – ”Anmeldt til start” sidestilles med ”start”.
  • Hjelm & sikkerhedsvest er et krav for løbsdeltagelse.
  • Et nyt Administrationsudvalg til behandling af sager indklaget fra Whistelblowerordningen, samt fra Dommerkommitteerne.
  • For- & bagsko er påkrævet for 2-årige heste.

 

Link til de 2 publikationer findes nederst i denne nyhed,
ligesom de altid kan findes på trav.dk's sidefod.

- TRAVKALENDER NR. 1 / 2023 (pdf)

- UDSTYRSLISTE 2023 (pdf)

Trykte eksemplarer af TravKalender Nr. 1 kan gratis hentes på landets væddeløbsbaner.

 

Nye Valutakurser

Årsskiftet er ikke kun tidspunktet for nye regler, men også for nye Valutakurser fra UET.

VALUTAOMREGNEREN på Trav.dk har således nu de nye 2023 kurser.

Størst betydning har det at den svenske kr. har tabt værdi, og er faldet fra ca. 0,71 dkr. til 0,68 dkr.
- De dansk registrerede heste kommer således til at stå hårdere i de svenske løb efter nytår.