Bo Westergaard har anket sin dom med deraf opsættende virkning
22. december 2023Bo Westergaard har i går anket den dom han fik i forbindelse med I D Exceptionel-sagen med ønske om opsættende virkning
Spørgsmålet om opsættende virkning har herefter været behandlet af travsportens Overdomstol som har meddelt, at Bo Westergaards anke har opsættende virkning. Dette betyder, at Bo Westergaard bevarer sin licens mens sagen behandles i travsportens Overdomstol og derfor kan de heste, som er startmeldt med Bo Westergaard som ansvarlig træner de kommende dage, også starte i deres respektive løb.
Der er samtidig fastsat en frist for processkrift fra Bo Westergaard, hvor synspunkterne præciseres, til 22. januar. Et evt. processkrift fra DTC/DH skal foreligge den 12. februar. Når disse processkrifter kendes, tages stilling til om sagen er klar til afgørelse, og i så fald fastsættes tidspunkt for sagens behandling i Overdomstolen.