Reglementsændring

24. april 2024

vedtaget af DTC

På baggrund af de erfaringer, som travsporten har gjort sig, har DTC vurderet, at der er grund til at foretage ændringer i DTC’s reglementet. 

DTC ønsker klarhed om spørgsmålene om ikrafttræden og opsættende virkning af afgørelser vedrørende udelukkelse og licensindragelse. Det ønskes ligeledes præciseret, at disse sager ønskes afgjort endeligt i sportens eget disciplinærsystem og som udgangspunkt ikke ved domstolene. 

Efter konsultation af Svensk Travsport har DTC’s bestyrelse derfor i går vedtaget ændringer i to bestemmelser i det gældende reglement, og det er samtidig vedtaget at indføre en ny bestemmelse. 

I § 70 fastsættes regler om ikrafttrædelsestidspunktet for sanktioner om udelukkelse eller licensinddragelse, som pålægges af DH Sport. 

§ 74 om Travsportens Overdomstol fastsættes regler om mulighederne for at tillægge afgørelser, der indbringes for Travsportens Overdomstol, opsættende virkning, mens sagerne verserer for Travsportens Overdomstol. 

Derudover fastslås det, at Travsportens Overdomstol i fremtiden ikke kan tillægge de afgørelser, som Travsportens Overdomstol selv træffer, opsættende virkning. 
Endelig præciseres bestemmelsen om mulighederne for, at Travsportens Overdomstol kan genoptage sager, som overdomstolen tidligere har truffet afgørelse i. 
Der indføres endvidere en ny bestemmelse, der præciserer, at afgørelser om travsportens forhold truffet af dømmende instanser i henhold til sportens eget reglement, ikke skal kunne indbringes for de civile domstole. Herved er der sendt et klart signal til domstolene om, at sporten ønsker såkaldt selvdømme. 
Det er besluttet at ændringerne skal træde i kraft straks, men det præciseres at ændringerne ikke har betydning for den retssag, som netop er blevet anlagt mod Dansk Hestevæddeløb ved Retten i Lyngby. 
Den præcis ordlyd af de ændrede bestemmelser kan findes her