Historiske nedslag

Siden førsteudgivelsen i 1913 har Væddeløbsbladet med sine mange tusinde udgaver været det vigtigste trykte medie til at følge både de daglige væddeløb og sportens lange linjer, i en årrække med udgaver to gange om ugen. Væddeløbsbladet har været kilde eller inspirationskilde til forskellige nedslag i travhistorien.

-

1891 ved Charlottenlund-banens åbning

Mindre historier om bruddet med Lyngbyvejen, om hjemmeholdets norske og danske stjerner, om de russiske travere og om den første direkte amerikanske import lægger op til historien om åbningsdagen 1891. Læs om dans og utugt i skoven, om Lilledølen, der havde gæstet Hamborg tidligere, om Nano, der havde vundet væddeløb på 7,5 km., om Kate S, der landede frisk på Larsens Plads efter 18 døgn på Atlanten.
- I: Travbane bygget i lyntempo (pdf)  - II: Hjemmeholdets norske travere (pdf)  - III: Formandens stærke russertraver (pdf) - IV: Kate S. – den første direkte import fra Amerika (pdf) - V: Amerikanerne på pletten i de første væddeløb (pdf)
 

Væddeløbsbladet 1913

Første årgang af Væddeløbsbladet i 1913 indeholder de nye regler for løbsudskrivning efter 28 år med ’rekordangst’.
Det er også året, hvor Koster kommer til Danmark, hvor den franskfødte mockindlænder Ivan le Terrible sætter rekord, og hvor redaktør Staal raser over det hollandske uvæsen og den høje totobeskatning.. 
- Læs hele historien – Væddeløbsbladet 1913 (pdf)

Væddeløbsbladet 1938

1938 var året med verdenshistoriens måske bedste traver, med den sidste danske sejr i Skandinavisk Mesterskab i 33 år, året med kæmpen Lauritz, der efter 339 starter endte på slagtetorvet, året med dametrav og med Mark Ingdams første sejr.
- Læs hele historien – Væddeløbsbladet 1938 (pdf)

Væddeløbsbladet 1963

1963 var året, hvor travsporten i Emigrant (Walther Kaiser) fik sin tredje Triple Crown-vinder, og året, hvor travets ’enfant terrible’ Jens Jensen gjorde 60’ernes champion Cim Payne til hurtigtraver. Ruder Konge vandt Mesterskab for Danmark i en alder af 12 år for tredje gang i træk, og det bugnede med heste i vilkårlig lodtrækningsorden i de klassiske løb: 15 i derby, 21 i Kriterium og 18 i Opdrætningsløb.
– Læs hele historien -  Væddeløbsbladet 1963 (pdf)

Tarok - Det største øjeblik

Måske det største øjeblik i dansk travsports historie? Datoen var den 26. september 1976, løbet var Koster Memorial med indledende afdeling og finale, og det nye og doserede banelegeme stod klar til Tarok (Jørn Laursen) og Wiretapper (Sören Nordin). Løbet overgik de vildeste forventninger.
– Læs om dagen og om Tarok  -  Koster Memorial 1976 / Tarok - Det største øjeblik (pdf)

Koster & Juul

2013 - Her fejrede Væddeløbsbladets sit 100-årsjubilæum. I den anledning sammenlignedes derbystarterne for Niels Jan Koster og Steen Juul, der har vundet derbyet henholdsvis 10 og 7 gange. Kosters første derbystart var netop i Væddeløbsbladets første år 1913, hans sidste i 1960, mens Steen Juul ved sine 31 derbystarter blot har stået ved ringside én eneste gang siden debuten i 1979. Historien er efterredigeret i februar 2016.
- Læs hele historien - Koster og Juul kører derby gennem 100 år (pdf)