DH Sport meddeler

- Behandling af løbssituationer der er indstillet til vurdering fra banernes Dommerkomite, whistleblower-sager - samt kuske / rytteres anker over domme

-

 

Afgørelse fra DH Sports Administrationsudvalg

 

Charlottenlund Travbane, søndag d. 10. november, 10. løb:

DH Sports Administrationsudvalg, bestående af Bent Koch, Rene Jensen og Peter Stenå, har d. 15. november 2024 behandlet sag, indstillet fra dommerkomiteen på Charlottenlund Travbane og DH’s veterinære konsulent, på baggrund af fund af mærker på hesten Eva’s Yankee kørt af travtræner Nicklas Korfitsen i banens 10. løb, d. 10. november 2024.

Sagen: Dommerkomiteen har under løbet observeret at Nicklas Korfitsen har animeret Eva’s Yankee uregelmæssigt med pisk og liner. NK blev på den baggrund idømt en sanktioner for animering. I forbindelse med udtagning af dopingprøve på hesten fandt DH’s veterinære konsulent og official i dopingstalden efterfølgende mærker på hesten, svarende til mærker efter brug af pisk/liner.

I DH’s Sports Administrationsudvalgs bedømmelse af sagen har indgået billedmateriale og parthøring.

DH’s Sports Administrationsudvalg har afsagt følgende sanktion:
På baggrund af fund af mærker på hesten Eva’s Yankee idømmes Nicklas Korfitsen sanktion på udelukkelse i 6 uger (f.o.m. 24/11-2024 t.o.m. 4/1-2025) for forseelse 3005 ”Ureglementeret animering – efterlader mærker på hest”.

Sanktionen blev enstemmigt vedtaget.

Charlottenlund Travbane, søndag d. 10. november, 5. løb:

DH Sports Administrationsudvalg, bestående af Bent Koch, Rene Jensen og Peter Stenå, har d. 15. november 2024 behandlet sag, indstillet fra dommerkomiteen og DH’s veterinære konsulent på Charlottenlund Travbane, på baggrund af fund af mærker på hesten Jeteye Boom Bay kørt af travtræner Jeppe Rask i banens 5. løb, d. 10. november 2024.

Sagen: Dommerkomiteen har under løbet ikke observeret at travtræner Jeppe Rask har animeret Jeteye Boom Bay uregelmæssig og/eller kraftfuldt med pisk eller liner, og idømte således ingen sanktioner for animering. Indstillingen til behandling i DH Sports Administrationsudvalg sker baggrund af indberetning fra DH’s veterninære konsulent og official i dopingstalden, der fandt mærker på Jeteye Boom Bay i forbindelse med udtagning af dopingprøve.

I DH’s Sports Administrationsudvalgs bedømmelse af sagen har indgået billedmateriale og parthøring.

DH’s Sports Administrationsudvalg har afsagt følgende sanktion:
På baggrund af fund af mærker på hesten Jeteye Boom Bay idømmes Jeppe Rask sanktion på udelukkelse i 3 uger (f.o.m. 24/11 t.o.m. 14/12-2024) for forseelse 3005 ”Ureglementeret animering – efterlader mærker på hest”. DH Sports Administrationsudvalg har valgt at fravige den i reglementet beskrevne minimums udelukkelse på 6 uger på baggrund af at dommerkomiteen ikke havde påtalt uregelmæssigheder i JR’s animering af Jeteye Boom Bay.

Sanktionen blev enstemmigt vedtaget.

 

Afgørelse fra DTC’s Ankeinstans

Skive - 22. oktober 2024, 2. løb 

DTC’s Ankeinstans har i dag behandlet den af travtræner Nicklas Korfitsen indsendte anke over dom afsagt på Skive Trav, d. 22/10-2024, 2. løb. på gebyr 2.400 kr., samt udelukkelse fra d. 5/11-2024 t.o.m. d. 7/11-2024 for ”2061 - Trængning – groft generer konkurrent” (C2).

I DTC’s Ankeinstans deltog: Jonny Staff (ST, 2 stemmer), Morten Friis (DTC, 1 stemme), Carsten Banke (Landsdommer, 1 stemme), Peter Stenå (DH Sport, 1 stemme).

- Nicklas Korfitsen mener ikke han er årsagen til episoden i første sving, men at han fra start blot følger med ned i banen, og selv må korrigerer kraftigt ved indgangen til første sving, da der bliver rettet op, hvilket medfører galop for hans hest.

- Det er dommernes opfattelse, at pgr.nr. 3 Karisma med Nicklas Korfitsen kort efter start kører tæt mod pgr.nr. 2 Koko K med Knud Mønster. Dommerne vurderer videre, at Nicklas Korfitsen ind i første sving, fortsætter sit pres udvendigt på Knud Mønster, og kommer ved denne manøvre til at køre så tæt ind under/mod Knud Mønster, at Knud Mønster må korrigere/følge med indad i banen for at undgå påkørsel. Det får, efter dommernes opfattelse, den konsekvens, at Steen Juul, der fortsat ligger i 1 spor indvendigt for Knud Mønster og Nicklas Korfitsen må korrigere sin hest delvist uden for banen, for at undgå påkørsel af Knud Mønster. Ved denne manøvre mister Steen Juuls hest Karola Shadow travet og får galop.

Det er dommernes vurdering, at Nicklas Korfitsen er årsag til episoden og idømmes en forseelse 2061 trængning - groft generer konkurrent. 

I sagen indgik følgende materiale:

- Video fra Dommerfilm & FastTrack løbsfilm.

DTC’s Ankeinstans giver ikke travtræner Nicklas Korfitsen medhold i sin anke. DTC’s Ankeinstans deler dommernes opfattelse af episoden og fastholder den idømte sanktion.

Den afsagte dom er afsagt med stemmerne 5 for og 0 imod.

 

Nyk. F. Travbane - 17. oktober 2024, 1. løb:

DTC’s Ankeinstans har i dag behandlet den af travtræner Søren Johansson indsendte anke over dom afsagt på Nyk F. Trav, d. 17/10-2024, 1. løb. på gebyr 800 kr., samt udelukkelse fra d. 31/10-2024 t.o.m. d. 6/11-2024 for ”2061 - Trængning – groft generer konkurrent” (C2).

I DTC’s Ankeinstans deltog: Jonny Staff (ST, 2 stemmer), Johnny Jørgensen (DTC, 1 stemme), Ivar Sommer (Landsdommer, 1 stemme), Peter Stenå (DH Sport, 1 stemme).

  • Søren Johansson mener ikke at der er tale om grov trængning. - Jeg opdager at Rene Kjær er kommet tæt op med forbenene i 2. spor og der opstår en snæver situation, dog uden at nogen rammer hinanden og ingen får fejl på. Rene Kjær tager let op i sin hest og trækker den ud i det ledige 3. spor og fortsætter fremad til en sikker sejr.
  • Dommerne vurdering at der ikke er plads til Sørens Johansson da Rene Kjær kører og har ret til 2. spor. Ved episoden må Rene Kjær tage sin hest op for ikke at blive påkørt ligesom han kortvarrigt er lidt ned i Ulrik Christiffersen som kører i indebanen. Dommerkomiteen vurderer denne forseelse som grov genering, samt at der er en kontakt mellem Søren Johanssons sulky og Rene Kjær’s hests ben. Sørens Johansson idømmes en C(2) forseelse gebyr og udelukkelse i henhold til retningslinjerne. Begge kuske er afhørt og begge bekræfter dommernes opfattelse af episoden – dog mener Søren Johansson at dommen er for hård og ikke skal indeholde en udelukkelse – da det ikke får indflydelse på løbets resultat.

I sagen indgik følgende materiale:

- Video fra Dommerfilm & FastTrack løbsfilm.

 

DTC’s Ankeinstans anser at der sker en forseelse, men vurderer at Rene Kjær forudser situationen og allerede tidligt, inden Søren Johansson køre ned, begynder at tage op i sin hest, for siden at gå angreb.

DTC’s Ankeinstans giver travtræner Søren Johansson medhold i sin anke og korrigerer den idømte straf til gebyr på 400 kr. for ”2060 Trængning”.

Den afsagte dom er afsagt med stemmerne 5 for og 0 imod.

DTC’s Ankeinstans

 

Afgørelse fra DTC’s Ankeinstans

DTC’s Ankeinstans har d. 11/10-2024 behandlet den af travtræner Rene Kjær indsendte anke over dom afsagt på Jydsk Væddeløbsbane, d. 8/10-2024, 4. løb. på gebyr 800 kr., samt udelukkelse fra d. 22/10-2024 t.o.m. d. 24/10-2024 for ”2061 - Trængning – groft generer konkurrent” (C2).

I DTC’s Ankeinstans deltog: Jonny Staff (ST, 2 stemmer), Johnny Jørgensen (DTC, 1 stemme), Kim Kabling (Landsdommer, 1 stemme), Peter Stenå (DH Sport, 1 stemme).

  • Rene Kjær er udenforstående overfor at man ikke på nogen måde lægger vægt på at føre hesten ikke befinder sig i inderbanen , og at Jeppe Juel fortsætter med at køre op i er hul som ikke er der efter jeg er kommet i ryg på førehesten, jeg trænger aldrig på noget tidspunkt Jeppes hest
  • Dommerne anser Rene Kjær forsøger at overtage føringen, men opgiver ret hurtigt sit angreb, og orienterer sig indvendig. Her sidder Jeppe Juel med ca. en halv længde op til den førende.

Rene Kjær kører alligevel ned i det indvendige spor og generer derved Jeppe Juel groft. Jeppe Juel bliver nødt til at trække udenfor banen for ikke at blive påkørt af Rene Kjær.

I sagen indgik følgende materiale:

- Video fra Dommerfilm & FastTrack løbsfilm.

DTC’s Ankeinstans anser at Rene Kjær ved sit skifte af spor ned i inderbanen bag den førende ikke har tilstrækkelig plads til hele ekvipagen da Jeppe Juel retmæssig har denne position. Rene Kjær foretager en groft generende forseelse over for Jeppe Juel som undgår en ulykke ved tage sin hest op og køre kort varigt delvis uden for banen. Uden Jeppe Juels handling er Ankeinstansen enig med dommerkomiteen i at hans hest efter al sandsynlighed være blevet påkørt af Rene Kjær sulky. Ankeinstansen anser ikke det at hestene ikke befinder sig i 1-2 spor, men derimod 2-3 spor har betydning, da Rene Kjær aldrig har plads til at følge med førerhesten ned i inderbanen.

DTC’s Ankeinstans fastholder den idømte straf.

Den afsagte dom er afsagt med stemmerne 5 for og 0 imod.

 

Simply the Best (d) var ikke startberettiget
- OPDATERET (30/9-2024)

Mandag d. 9/9-2024 startede og sejrede Morten Juul trænede Simply The Best i dagens 5. løb. Efterfølgende har det imidlertid vist sig at hesten ikke var startberettiget i løbet hht. regler for prøveløb, pkt.3.

På den baggrund fradømmes hesten sejren, og resultatlisten er blevet korrigeret – SKIVE_240909_05 (pdf).

Jf. reglementet er det trænerens ansvar at sikre overholdelse af krav til startberettigelse, men Dansk Hestevæddeløb medgiver, at den manglende startberettigelse kunne være opdaget forud for løbet. Regelværket beskriver ikke kompensationsmuligheder i denne type af sager, men det er besluttet, at hesteejeren kompenseres med et beløb på kr. 4.000.

 

Nykøbing Falster Travbane søndag 22. september – 8. løb.

DH’s Sports Administrationsudvalg, bestående af Bent Kock, Uwe Bredahl og René Jensen, har d. 25. september 2024 behandlet sag, indstillet fra dommerkomiteen på Nykøbing Falster Travbane.

Sagen kort:
Under afvikling af dagens 8. løb oplever dommerkomiteen, at program nr. 8 Kryptonite Zon med Laura Spuhr Nielsen ikke som man kunne forvente kom nærmere sine konkurrenter fra toptillæg – men tvært imod tabte terræn til disse. Under løbet er det dommerkomiteens vurdering at der ikke fra kuskens side var nogen interesse i at forsøge at nærme sig konkurrenterne – flere gange sad kusken nærmere og holdt sin hest tilbage. 

Det er dommerkomiteens vurdering at Kryptonite Zon ikke blev kørt for bedst mulig placering – da den blev blev sidst over mål i tiden 21,1 – 1700m snorestart fejlfrit.

Administrationsudvalget har gennemgået de indsamlede sagsakter, herunder Laura Spuhr Nielsens forklaring til dommerkomiteen, hendes udtalelser til pressen samt videomateriale, herunder løbsfilmen.
Det er Administrationsudvalget opfattelse, at dommerkomiteen med rette sætter spørgsmålstegn ved hestens Kryptonite Zons præstation i det pågældende løb og dermed Laura Spuhr Nielsens interesse i at køre efter bedst mulige placering.
Det er altafgørende for sportens integritet og troværdighed overfor både spillere og øvrige interessenter, at alle kuske/ryttere i løbene kører/rider efter bedst mulige placering hver gang de deltager i løb uanset hvor vanskelig en opgave ser ud på papiret.

Administrationsudvalget vurderer også at sagsakterne, dog også kan pege i retning i at Kryptonite Zon ikke præsterede på sit vanlige niveau af andre årsager. Konklusionen er derfor, at der ikke er entydigt bevis for at Laura Spuhr Nielsen ikke kørte sin chance jf. §2073 i retningslinjer for straffe (ikke køre/ride sin chance) men at Laura Spuhr Nielsen skal være opmærksom på de retningslinjer man som aktiv konkurrerer under indenfor DTC’s Løbsreglement.

Laura Spuhr Nielsen vil derfor i de kommende starter være under skærpet overvågning fra dommerkomiteen og vil blive meddelt personligt når denne periode er overstået. 

 

Simply the Best (d) var ikke startberettiget

Mandag d. 9/9-2024 startede og sejrede Morten Juul trænede Simply The Best i dagens 5. løb. Efterfølgende har det imidlertid vist sig at hesten ikke var startberettiget i løbet hht. regler for prøveløb, pkt.3.

På den baggrund fradømmes hesten sejren, og resultatlisten er blevet korrigeret – SKIVE_240909_05 (pdf)

 

Biocirc Arena (Skive Trav) - 4. løb, mandag d. 5. august 2024

DTC’s Ankeinstans har i dag behandlet den af travtræner Nicklas Korfitsen indsendte anke over dom afsagt på BioCirc Arena (Skive Trav), d. 5/8-2024, 4. løb. på gebyr 800 kr., samt udelukkelse fra d. 19/8-2024 t.o.m. d. 21/8-2024 for ”2061 - Trængning – groft generer konkurrent” (C2).

I DTC’s Ankeinstans deltog: Jonny Staff (ST, 2 stemmer), Johnny Jørgensen (DTC, 1 stemme), Kim Kabling (Landsdommer, 1 stemme), Peter Stenå (DH Sport, 1 stemme).

  • Nicklas Korfitsen mener ikke at der er tale om grov trængning, men en snæver passage. Der er ingen kontakt med Iconic Flame, hvilket Morten Friis også har bekræftet overfor dommerne på dagen.
  • Dommerne anser det som korrekt, at Nicklas Korfitsen ikke decideret påkører/rammer Morten Friis (Iconic Flame). Det er dog dommernes opfattelse, at det bliver meget tæt, og at NK ikke helt har passeret MF, da Ikon Egedal bliver skæv og løber det sidste indad. Dette forårsager, at MF må manøvrere hurtigt og kører herved udenfor banen for at undgå en påkørsel. Ved denne manøvre rammer Iconic Flame en banestolpe, hvorved den får galop på. Dommerne anser det derfor som værende Nicklas Korfitsens skyld, at Iconic Flame får galop.

I sagen indgik følgende materiale:

- Video fra Dommerfilm & FastTrack løbsfilm.

DTC’s Ankeinstans anser at der sker en forseelse, men pga. den meget dårlig kameraføring af dommerkameraet, hvor hestene forsvinder ud af billedet da episoden indtræffer, kan det ikke dokumenteres hvor snært NK passerer MF’s hest.

DTC’s Ankeinstans giver travtræner Nicklas Korfitsen medhold i sin anke og korrigerer den idømte straf til gebyr på 400 kr. for ”2051 - Uforsigtig kørsel – groft generer konkurrent” (C).

DTC’s Ankeinstans begrunder sig afgørelse med at ankeinstansen ikke med sikkerhed kan vurderer grovheden i forseelsen pga. den meget dårlig kameraføring af dommerkameraet.

Den afsagte dom er afsagt med stemmerne 5 for og 0 imod.

 

Charlottenlund Travbane - 4. løb, søndag d. 21. juli 2024

DH Sports Ankeinstansen har i dag behandlet sag indbragt af travtræner Bent Svendsen på baggrund af sanktion idømt på Charlottenlund Travbane d. 21. juli 2024, 4. løb, på gebyr 1.600 kr., udelukkelse f.o.m. 4/8-2024 t.o.m. 10/8-2024 samt deklassering for trængning med indflydelse på eget resultat.

I DTC’s Ankeinstans deltog: Jonny Staf (ST, 2 stemmer), Johnny Jørgensen (DTC, 1 stemme), Bent Koch (Landsdommer, 1 stemme) og Peter Stenå (DH Sport, 1 stemme).

  • Travtræner Bent Svendsen anser ikke at hændelsen har nogen som helst indflydelse på løbets resultat. - Jeg sidder i 3. par indvendig - Bag Jamaica Gardenia ind på opløbet og da denne hest går mere eller mindre i stå. Derfor søger jeg ud, og genere derved Joyforrun med Anders F Jensen, som må korrigere en lille smule uden at tabe fart. - Jeg vil kalde det at gå lidt sent med, og ikke en straf med deklassering, stor bøde og udelukkelse.
  • Dommerkommiteen’s beslutningsgrundlag - Ved gennemgang af løbet identificeres en episode i starten af opløbet mellem Bent Svendsen (inderbanen) og Ander F. Jensen (2. spor). Ved fremkørsel i opløbet søger Bent Svendsen ud i 2. spor hvor Anders F. Jensen er på vej frem. Det er dommekomiteens vurdering at Anders F. Jensen retmæssigt har igangsat sin fremkørsel i 2. spor og at Bent Svendsen - da hesten foran taber fart - kører ud i Anders F. Jensen’s kasse  og  ved sin manøvre tvinger Anders F. Jensen ud i 3. spor. Ved sin kørsel har Bent Svendsen fået plads til sin sulky og kan køre frem i 2. spor – som retteligt var forbeholdt Anders F. Jensen. Derved har Bent Svendsen – efter dommerkomiteens vurdering - opnået en bedre placering i løbet (5. plads) end hvis han skulle have ventet med at køre ud (6. plads).

I sagen indgik følgende materiale:
- Video FastTrack løbsfilm, Charlottenlunds Dommerkamera. Bent Svendsen’s anke, Dommerkomiteens forklaring.

Afgørelse:
DK Sports Ankeinstans er enige i dommerkomiteens vurdering, at Bent Svendsen ved sin kørsel opnåede en bedre placering, end hvis han havde skulle vente og trække bagom Joyforrun (Anders F. Jensen). Ankeinstansen medgiver Bent Svendsen at sanktionen kan virke hårdt dømt, på baggrund af at udelukkelsen rammer derbyprøverne, men noterer at såvel placering som længen af udelukkelsen har fulgt de gældende retningslinier.
DTC’s Ankeinstans giver således ikke Bent Svendsen medhold i sin anke og fastholder den idømte straf.

Den afsagte dom er afsagt med stemmerne 5 for og 0 imod.

 

BioCirc Arena (Skive Trav) – 5. løb, tirsdag d. 16. juli 2024

DH’s Sports Administrationsudvalg, bestående af Kim Kabling, Uwe Bredahl og Peter Stenå, har d. 18. juli 2024 behandlet sag, indstillet fra dommerkommiteen på BioCirc Arena (Skive Trav), vedr. jockey Christian Sejer’s anvendelse af pisk i banens 5. løb, d. 16. juli 2024.

Sagen: Dommerkommiteen har under løbet observeret at Christian Sejer, i opløbet, gentagende gange, uden nødvendigt ophold, med hænderne ude af håndstropperne, kraftfuldt animerede hesten.
Dommerkomiteen valgte på den baggrund at lade hesten efterse for mærker efter løbet. Hesten blev, to gange med 30 minutters mellemrum, efterset af banedyrlægen, der ved begge undersøgelser, fandt mærker på hesten.

DH’s Sports Administartionsudvalg har afsagt følgende sanktion:
Christian Sejer idømmes gebyr på 2.000 kr. samt udelukkelse f.o.m. 18. juli 2024 t.o.m. 25. september 2024 (10 uger) for forseelse 3005 ”Ureglementeret animering – efterlader mærker på hest”.

Sanktionen blev enstemmigt vedtaget.

 

Spar Nord Arena 7. løb - mandag d. 2/7-2024

DH Sports Ankeinstansen har i dag behandlet sag indbragt af travtræner Björn Spangenberg på baggrund af sanktion idømt på Spar Nord Arena Aalborg d. 2. juli 2024, 7. løb, på gebyr 1.600 kr. samt udelukkelse f.o.m. 17/7-2024 t.o.m. 12/8-2024 for ”Ureglementeret brug af pisk/el. liner” (dobbelt skærpet dom).

I DTC’s Ankeinstans deltog: Jonny Staf (ST, 2 stemmer), Morten Friis (DTC, 1 stemme), Kim Kabling (Landsdommer, 1 stemme) og Peter Stenå (DH Sport, 1 stemme).

  • Travtræner Björn Spangenberg erkender at den animering, som han foretag ikke var i tråd med reglementet, men mener at en dobbelt skærpning ikke er korrekt i hht. gældende retningslinier.
  • Dommerkommiteen var ved strafudmålingen i tvivl om, hvorvidt den skulle taksere det som alm. skærpelse eller dobbelt skærpelse. Efter en helhedsvurdering mente dommerkommiteen, at dobbelt skærpelse var mest passende, hvor følgende særligt indgik i vurderingen - Animering på klart slået hest, der ikke svarende for animeringen. Der blev udført en række utilladte slag - hånd over skulderhøjde i kombination med dobbeltslag/slag med begge liner uden tilstrækkelige pauser. Animering kontinuerligt over en lang distance (startende fra 1100 meter til mål)

Afgørelse: DH Sports Ankeinstans er enige med dommerkomiteens vurdering i at overtrædelsen af det gældende reglement for animering er sket i skærpende omfang. Ankeinstansen finder imidlertid at Dommerkomiteen ikke har fulgt ”Retningslinjer for straffe”, da behandling af særligt alvorlige overtrædelser skal indstilles til vurdering og strafudmåling af DH Sports Administrationsudvalg: Endvidere burde dommerkomiteen ladet hesten tilse af dyrlæge for eventuelle mærker efter pisk/liner.

På den baggrund nedsætter DH Sports Ankeinstans den idømte sanktion til gebyr på 800 kr. samt udelukkelse f.o.m. 17/7-2024 t.o.m. 30/7-2024 for ”Ureglementeret brug af pisk/el. liner”.  

DH Sports Ankeinstans ønsker endvidere at præciserer at retningslinjerne ved fremtidige idømmelser af forseelser af denne karakter, indeholder at sagen overføres til vurdering af DH Sports Administrationsudvalg.

Den afsagte dom er afsagt med stemmerne 5 for og 0 imod.

DTC’s Ankeinstans

 

Spar Nord Arena 6. løb – søndag 24/6-2024

 

Præcision af gebyr til John Gommans.

I forbindelse med afviklingen af 6. løb blev der udstedt et gebyr til John Gommans for ureglementeret brug af pisk/liner og samtidig skulle Huxi undersøges af banens veterinær grundet karakteren af animeringen. Det var i denne kontekst, at der desværre blev ændret i gebyret i flere omgange på løbsrapporten, da der var uklarhed omkring hvorvidt det var en 1. eller 2. gangs forseelse John Gommans skulle dømmes for, i forhold til oplysningerne i Sportssystemet, ligesom den fremsendte billede-dokumentation af Huxi, fra veterinæren som undersøgte hesten, ikke gav et entydigt resultat.

Ovenstående er baggrunden for den forvirring, som der opstod omkring John Gommans gebyr og det rigtige gebyr til John Gommans er på de 800 kr., som også var oplyst i første omgang.

 

Administrationsudvalget under DH Sport har i dag truffet afgørelse i en sag, som vedrører travtræner Kaj Westergaard skriv på facebook

Sagen - På facebook er Kaj Westergaard i gruppen Trav Nyt fremkommet med kommentar om korruption i Dansk Hestevæddeløb.

På den baggrund har DH Sport anmodet Kaj Westergaard om hans uddybende bemærkninger, samt anmodet om at få bekræftet om han fastholder sine udtalelser. I givet fald redegøre for og om muligt dokumentere ytringen om korruption i Dansk Hestevæddeløb.

Kaj Westergaard har i svar til Dansk Hestevæddeløb forklaret at da Bo Westergaard er hans søn, er han selvfølgelig meget berørt af situationen. Kaj Westergaard beklager i sit svar til Dansk Hestevæddeløb sine udtalelser - ”udtalelsen mente jeg selvfølgelig ikke”.

Administrationsudvalget har i samråd med Dansk Hestevæddeløb’s advokat Christian Holch vurderet sagens akter.

På den baggrund idømmes travtræner Kaj Westergaard følgende sanktion - Gebyr på 2.000 kr. samt udelukkelse i 14 dage startende fr.o.m. 3. juli 2024 t.o.m. d. 16. juli 2024 (begge dage incl.) for ”Usømmelig optræden tilskade for sportens anseelse” – Den afsagte dom er nedsat i forhold til de gældende retningslinier for idømmelse af straffe. Her er Kaj Westergaard’s beklagelse, samt forståelse for hans familiære situation, taget med i betragtning.

Spar Nord Arena (Aalborg) – 20/4-2024, 7. løb

DH Sports Administrationsudvalg har i dag behandlet den af dommerkomiteen på Spar Nord Arena (Aalborg) indberettede sag, om mulige løbsdirektiver / utilbørlig optræden.

På baggrund af de indsamlede sagsakter, herunder vidneudsagn, bedømmer DH Sports Administrationsudvalg episoden som værende en overtrædelse af retningslinjerne for de almindelige ordensregler i løbsreglementet, jf. §37 i løbsbestemmelserne. DH Sports Administrationsudvalg finder Kim Madsens adfærd værende ”Simpelt uagtsom”, og på den baggrund idømmes amatørkusk Kim Madsen et gebyr på 1.000 kr. samt udelukkelse i 7 dage fra d. 4/5-2024 t.o.m. d. 10/5-2024 for brud på Løbsbestemmelsernes §37 ”Almindelige ordensregler.

I DH Sports Administrationsudvalg deltog Carsten Banke, Uwe Bredahl, Peter Stenå.

 

Charlottenlund Travbane - 14/4-2024 - 1. løb

DTC’s Ankeinstans har tirsdag d. 16/4-2024 behandlet den af travtræner Ulrik Christoffersen indsendte klage over dom afsagt på Charlottenlund Travbane, d. 14/4-2024, 1. løb. på gebyr 800 kr., samt udelukkelse fra d. 28/4-2024 t.o.m. d. 4/5-2024 for at ”Trængning - Groft generer konkurrent”.

I DTC’s Ankeinstans deltog: Jonny Staf (ST, 2 stemmer), Johnny Jørgensen (DTC, 1 stemme), Ivar Sommer (Landsdommer, 1 stemme) og Peter Stenå (DH Sport, 1 stemme).

  • Ulrik Christoffersen mener ikke at han påkører Rene Jonassens hest, men at det er Rene Jonassen, der køre op hvor ej plads.
  • Dommerkomiteens  vurdering er at Ulrik Christoffersen under fremkørsel ca. 500 m til mål, begynder at køre ned i inderbanen i et spor RJ også kører frem i. UC fortsætter sin kørsel ned i banen og rammer RJ’s hest på forbenene således at RJ må køre delvis uden for banen for at undgå en ulykke.

I sagen indgik følgende materiale: - Video FastTrack løbsfilm & dommerfilm. Ulrik Christoffersen’s anke & Dommerkomiteens forklaring.

Afgørelse: Efter gennemgang af de respektive partsindlæg og videomaterialet finder DTC’s Ankeinstansen at Ulrik Christoffersen ved sit sporskifte køre så tæt på Rene Jonassen’s hest, at RJ er nødt til at flytte sin hest ned i nødsporet for at den ikke skal blive påkørt. Ankeinstansen giver således Charlottenlund’s dommerkomite medhold i at der skal dømmes ”Groft generer”, uden at konkurrentens hest er blevet påkørt og/eller bragt til galop.

Den afsagte dom er afsagt med stemmerne 5 for og 0 imod.

 

Spar Nord Arena (Aalborg) - 5/4-2024 - 3. løb

Rene Kjærs udelukkelse behandlet i Ankeinstansen

Rene Kjær har fået dispensation til at få sin udelukkelse fra d. 5/4-2024 i Aalborg behandlet af ankeinstansen, da sagen har principiel karakter for dommernes fortolkning af det nye animeringsreglement, som trådte i kraft 1. januar 2024.

Rene Kjær blev udelukket fra d. 19/4 t.o.m. d. 24/4 2024 samt gebyr på 3200 kr. for overtrædelse af forseelse nr. 3003 i ”Retningslinjer for straffe” i løbsbestemmelserne. Der var tale om en 3. gangs forseelse.

DH’s Sports Ankeinstans har gennemgået løbsfilmen samt Rene Kjærs og dommerkomiteens forklaringer og har afsagt følgende kendelse.

Med baggrund i en helhedsvurdering af situationen, herunder hvor mange slag der bliver givet, hårdheden af disse, intervallerne imellem slagene og armens placering finder Ankeinstansen at Rene Kjær ikke overtræder Løbsbestemmelserne, specifikt nr. 3003 i ”Retningslinjer for straffe”. Rene Kjærs gebyr og udelukkelse (3. gangs forseelsen) bortfalder dermed.

Denne dom er afsagt med stemmerne 5-0. Ankeinstansens medlemmer var Jonny Staf (Svensk Travsport), Kim Kabling (Landsdommer), John Friis (DTC’s repræsentant) og Uwe Bredahl (DH Sport).

Jydsk Væddeløbsbane - 29/12-2023 – 8. løb:

 

Administrationsudvalget under DH Sport har 2/1-2024 truffet afgørelse i en sag som vedrører amatørkusk Anette Uglebjergs animering, samt efterfølgende udtalelse i sejrsinterviewet til Bet25.

 

Administrationsudvalget idømmer Anette Uglebjerg en bøde på 2.000 kr. samt udelukkelse i 4 mdr. (12/1-2024 t.o.m. 11/5-2024) for "Ureglementeret Animering" og 1.000 kr. samt 7 dages udelukkelse (12/5-2024 t.o.m. 18/5-2024) for "Overtrædelse af løbbestemmelserne". Endvidere idømmes Anette Uglebjerg en betinget udelukkelse på 3 måneder (19/5-2024 t.o.m. 18/8-2024), som vil blive effektueret såfremt Anette Uglebjerg overtræder animeringsreglementet de første 3 mdr. efter endt udelukkelse.

 

Bornholm Brands Park - 20/9 - 8. løb:

DTC’s Ankeinstans har d. 26/9-2023 behandlet den af amatørkusk Aisha Nørregaard indsendte klage over dom afsagt på Bornholm Brands Park, d. 20/9-2023, 8. løb. på gebyr 600 kr., samt udelukkelse fra d. 4/10-2023 t.o.m. d. 24/10-2023 for ”Trængning med indflydelse på løbets resultat”.

I DTC’s Ankeinstans deltog: Kim Kabling (Landsdommer, 1 stemme), Jonny Staf (ST, 2 stemmer), Johnny Jørgensen (DTC, 1 stemme) og Peter Stenå (DH Sport, 1 stemme).

  • Aisha Nørregaard mener at der ved hendes skifte fra 2. til 3. spor var plads til at køre ud uden af generer nogle af konkurrenterne.
  • Dommerkomiteens  vurdering er at Aisha Nørregaard ikke har plads til at gå fra 2. til 3. spor, og at hun således presser den udvendige konkurrent et spor ud for at få angrebsplads. Uden dette ville Aisha Nørregaard ikke have opnået løbets 3. plads.

I sagen indgik følgende materiale: - Video FastTrack løbsfilm. Aisha Nørregaard’s anke & Dommerkomiteens forklaring. DTC’s Ankeinstans giver ikke Aisha Nørregaard medhold i sin anke og fastholder den idømte straf.

Den afsagte dom er afsagt med stemmerne 5 for og 0 imod.

Spar Nord Arena - 19/8 - 6.løb:

DH’s Sports Ankeinstans, bestående af Kim Kabling, Uwe Bredahl, Johnny Jørgensen og Johnny Staf (2 stemmer) har d. 24. august 2023 behandlet en anke fra Pauli Andersen omkring sin bøde og udelukkelse i banens 6. løb, 19. august 2023.

DH’s Sports Ankeinstans har gennemgået løbsfilmen samt Pauli Andersens og dommerkomiteens forklaringer og har afsagt følgende kendelse:
Det er ankeinstansens opfattelse, at Pauli Andersen overtræder forseelse 451 omhandlende ”Ureglementeret korrektion / animering” (skærpet dom for kraftig animering, løftet arm) og den af dommerkomiteen afsagte dom stadfæstes. 

Beslutningen blev enstemmigt vedtaget.

BioCirc Arena (Skive Trav) - 1/8-2023, 9. løb:

DH’s Sports Administrationsudvalg, bestående af Kim Kabling, Uwe Bredahl og Peter Stenå, har d. 4. august 2023 behandlet sag, indstillet fra dommerkomiteen på BioCirc Arena (Skive Trav), vedr. amatørkusk Bøje Laursens anvendelse af pisk i banens 9. løb, 1. august 2023.

DH’s Sports Administrationsudvalg har afsagt følgende sanktion:
Bøje Laursen idømmes – Gebyr på 1.200 kr. samt udelukkelse f.o.m. 15. august 2023 t.o.m. 12. september 2023 for forseelse 451 ”Ureglementeret korrektion / animering” (skærpet dom, for mange slag, for kraftig animering, løftet arm). 

Sanktionen blev enstemmigt vedtaget.

 

Positiv A-prøve på I D Exceptional

I forbindelse med I D Exceptionals start i 8. løb på Biocirc Arena (Skive Trav) søndag 30. april blev der taget en dopingprøve på hesten, som trænes af træner Bo Westergaard.

Analysen af A- prøven har vist, at der er tale om en positiv dopingprøve, da der er påvist butorfanol (beroligende) som er på B-karenstidslisten.

En repræsentant for Dansk Hestevæddeløb har d. 13. juli oplyst Bo Westergaard om fundet af stoffet i I D Exceptional.

Repræsentanter fra DH Sport var ligeledes på uanmeldt staldbesøg hos Bo Westergaard d. 7. juli.

B-prøven sendes nu til analyse på et fransk laboratorium.

Er B-prøven også positiv, fortsætter udredningen vedrørende placering af et eventuelt træneransvar for Bo Westergaard. Når udredningen er udarbejdet, vil det blive sendt til udtalelse hos Skandinavisk Doping Komite.


På vegne af DH Sport, Uwe Bredahl

Spar Nord Arena (Aalborg) fredag 7/7-2023 – løb 6.

 

Administrationsudvalget under DH Sport har i dag truffet afgørelse i en sag som vedrører travtræner Bent Svendsen. Efter afslutningen på fredagens 6. løb i Aalborg blev Bent Svendsen interviewet af Bet25.

Her kom Bent Svendsen med en udtalelse, som, efter §33 i kalender nr. 1, må anses at være til skade for sportens omdømme. Administrationsudvalget har indhentet høringssvar fra Bent Svendsen og efterfølgende vurderet og behandlet sagen.

Administrationsudvalget idømmer Bent Svendsen en bøde på 1.000 kr. samt en betinget udelukkelse på 3 måneder, som træder i kraft, såfremt at Bent Svendsen igen overtræder §33 indenfor de næste 3 måneder.

Samtidig vil administrationsudvalget udarbejde guidelines for anvendelse af §33 i fremtidige sager, som præciserer anvendelsen af paragraffen samt strafudmålingen for overtrædelse af denne. Disse guidelines vil blive udarbejdet hurtigst muligt til godkendelse i DTC og efterfølgende implementering i kalender nr. 1

Spar Nord Arena (Aalborg) - 7/7-2023, 6. løb:

Her blev Joy Me fejlagtigt ikke noteret som 6. på resultatlisten. Kredsen omkring hesten er blevet kompenseret jf. meetings bestemmelserne. Det er ikke muligt at ændre på indløbsrækkefølgen jf. §4 i kalender nr. 1, hvorfor Joy Mes resultat vil være NC G for denne start.

 

Jydsk Væddeløbsbane - 24/6-2023, 6. løb:

DTC’s Ankeinstans har i dag behandlet den af travtræner Kasper K. Andersen indsendte klage over dom afsagt på Jydsk Væddeløbsbane, d. 24/6-2023, 6. løb. på gebyr 5.800 kr., samt udelukkelse fra d. 8/7-2023 t.o.m. d. 14/7-2023 for at ”Tage flyvende start”.

I DTC’s Ankeinstans deltog: Carsten Banke (Landsdommer, 1 stemme), Jonny Staf (ST, 2 stemmer), Johnny Jørgensen (DTC, 1 stemme) og Peter Stenå (DH Sport, 1 stemme).

  • Kasper K. Andersen mener ikke at han tager flyvende start, men ville kunne accepterer at blive dømt for ”Ej på plads bag startvognen” / ”Ej på plads i starten”
  • Dommerkomiteens  vurdering er at Kasper K. Andersen efter at startvognen slipper feltet kører efter og får spids. Det er dommerkomiteens opfattelse at Kasper K. Andersen bevidst holder sin hest tilbage fra en korrekt tilkørsel til start – og ikke følger startproceduren for autostart – og at denne handling giver en fordel i forhold til de øvrige deltagere.

I sagen indgik følgende materiale: - Video FastTrack løbsfilm. Kasper K. Andersen’s anke & Dommerkomiteens forklaring.

Afgørelse: Efter gennemgang af de respektive partsindlæg og videomaterialet finder DTC’s Ankeinstansen at Kasper K. Andersens bevidst ikke følger regler for autostart, og får tilpasset Hovita’s fart således at den kan følge startvognens acceleration, og dermed ”tager flyvende start”. På den baggrund er DTC’s Ankeinstansen enig i den af JVB’s dommerkomite afsagte dom. DTC’s Ankeinstans giver således ikke Kasper K. Andersen medhold i sin anke og fastholder den idømte straf.

Den afsagte dom er afsagt med stemmerne 5 for og 0 imod.

Bornholms Brand Park - 5/6-2023, 9. løb:

DTC's Ankeinstans har i dag behandlet den af Nicole Marsings fremsendte klage over dom afsagt på Bornholms Brand Park, d. 5/6-2023, 9. løb på gebyr 800 kr. samt udelukklese f.o.m. 19/6-2023 t.o.m. 2/7-2023 for Grov trængning. 

Følgende personer deltog i ankeinstansen: Uwe Bredahl (DH Sport) 1 stemme, Johnny Jørgensen (DTCs repræsentant) 1 stemme, Johny Staf (Dommerchef Sverige) 2 stemmer, Kim Kabling (Landsdommer) 1 stemme

Følgende materiale blev gennemgået i forbindelse med ankeinstansen:
Partsindlæg fra Nicole Marsing
Partsindlæg fra dommer Ivar Sommer (Bornholm) med vidneudsagn fra svingdommer
Løbsklip fra både bet25 og dommerkameraer 

Konklusion: Efter gennemgang af de respektive partsindlæg og videomaterialet fra den pågældende situation finder ankeinstansen, at Nicole Marsing rider for tæt ned over den indvendige konkurrent på vej ind i svinget, og dermed forårsager denne ekvipages galop. Ankeinstansen vurderer ligeledes, at der er tale om en grov trængning, og ikke snæver passage, som Nicole anfører i sit partsindlæg. Derfor er ankeinstansen enig i den afsagte dom på Bornholm og Nicole Marsings bøde og udelukkelse står ved magt. Ankeinstansen afsiger denne kendelse med stemmerne 5-0.

 

Charlottenlund - 7/5-2023, 2. løb:

DH’s Sports Administrationsudvalg har d. 10. maj 2023 behandlet sag, indstillet fra dommerkomite på Charlottenlund Travbane, vedr. amatørkusk Søren Kolbergs anvendelse af pisk i banens 2. løb, d. 7. maj 2023.

DH’s Sport Administrationsudvalg har afsagt følgende sanktion:

  • Søren Kolberg idømmes - Gebyr på 2.000 kr. samt udelukkelse f.o.m. 21. maj 2023 t.o.m. 20. maj 2024 for forseelse nr. 462 ”Korrektion / animering med linerne i én hånd”.
  • Efter ovennævnte udelukkelsens udløb vil Søren Kolberg endvidere køre under skærpede licensvilkår. Dette betyder at Søren Kolberg køre under observations vedr. forseelserne nr. 441,451,460,462,470 i de første 15 starter. Finder overtrædelse sted, vil licens blive inddraget umiddelbart, og vil først kunne generhverves efter ny licensundervisnings omgang, samt bestået licensprøve.

Den afsagte dom kan i hht. Løbsbestemmelsernes §68 appelleres til Travsportens Overdomstol.

 

Charlottenlund - 21/1-2023, 9. løb:

DH Sports Administrationsudvalg har idømt amatørkusk Steffen Christiansen gebyr på 1.000 kr. samt udelukkelse i 28 dage, f.o.m. 18/2-2023 t.o.m. 17/3-2023 for forseelse løbsforseelse 540 - "Give eller modtage løbsdirektiver under løbet eller forsøg derpå".

 

Racing Arena Aalborg - 29/12-2022, 6. løb:

DTC’s Ankeinstans har i dag behandlet den af travtræner Bo Westergaard indsendte klage over dom afsagt på Racing Arena Aalborg, d. 29/12-2022, 6. løb. på gebyr 2.000 kr., samt udelukkelse fra d. 12/1-2023 t.o.m. d. 18/1-2023 for  ”Trængning med indflydelse på løbets resultat”.

I DTC’s Ankeinstans deltog: Carsten Banke (Landsdommer, 1 stemme), Jonny Staf (ST, 2 stemmer), Jørn Laursen (DTC, 1 stemme) og Peter Stenå (DH Sport, 1 stemme).

Bo Westergaard mener ikke at han trænger sig ud, men at det er pgr. Nr. 3 Exclusive Fire / Victor Gentz, der løber ud i banen.

Dommerkomiteens  vurdering er at Bo Westergaard er "lukket inde", men begynder kort før opløbsstrækningen at trække sin hest ud fra indersporet. På opløbsstrækningen søger Bo Westergaard fortsat efter plads til at komme ud, hvilket resulterer i, at Bo Westergaard ad flere omgange skubber/presser til pgr. 3 Exclusive Fire / Victor Gentz. Under samme manøvre begynder Bo Westergaard at køre frem og op mellem Steen Juul og Victor Gentz, selvom der efter dommerkomiteens vurdering, ikke er et helt og frit spor at køre op i. Da Bo Westergaard fortsætter med at køre op, hvor der ej er plads, er det dommerkomiteens opfattelse, at Victor Gentz må korrigere i sin hest, for ikke at blive ramt.

I sagen indgik følgende materiale: - Video fra Dommerfilm & FastTrack løbsfilm. Bo westergaard’s anke & Dommerkomiteens forklaring. DTC’s Ankeinstans giver travtræner Bo Westergaard medhold i sin anke og annullerer den idømte straf.

DTC’s Ankeinstans anser ikke at Bo Westergaard kan straffes for ”Trængning med indflydelse på løbets resultat”, men kunne være straffet for ”Uforsigtig kørsel - køre ind hvor ej er plads”. Det er DTC’s Ankeinstansens opfattelse, at årsagen til at der bliver plads til Bo Westergaards hest mellem den indvendige og den udvendige hest, skyldes at den udvendige hests kusk (Victor Gentz) animerer sin hest, og at hesten derved løber første et halvt spor og siden et helt spor ud.

Den afsagte dom er afsagt med stemmerne 5 for og 0 imod.

Racing Arena Aalborg - 25/11-2022, 1. løb:

DTC’s Ankeinstans har i dag behandlet den af amatørkusk Kurt Larsen indsendte klage over dom afsagt på Racing Arena Aalborg, d. 25/11-2022, 1. løb. på gebyr 800 kr., samt udelukkelse fra d. 9/12-2022 t.o.m. d. 29/12-2022 for ”Grov Trængning”.

I DTC’s Ankeinstans deltog: Henrik Mortensen (Landsdommer, 1 stemme), Jonny Staf (ST, 2 stemmer), Rene Jensen (DH Sport, 1 stemme) og Peter Stenå (DH Sport, 1 stemme).

Kurt Larsen forklare - Jeg kører i 3. spor og bliver der. Gordon Dahl kører i ½ spor og trækker ud mod spor 2, hvor Nicklas kommer frem og kommer i klemme, han trækker til højre mod mig og kører op / ud i mig.

 

Dommerkomiteens  vurdering er at Gordon Dahl ikke foretager en manøvre, der kan forårsage denne episodes karakter, men at det er Kurt Larsen, der har en meget skæv hest, der falder så hurtigt og voldsomt ind over Nicklas Korfitsen, at Nicklas ikke når at få en chance for at tage op i eller korrigere sin hest, hvorfor episoden virker uundgåelig. 

I sagen indgik følgende materiale:
- Video fra Dommerfilm & FastTrack løbsfilm. Kurt Larsens anke & Dommerkomiteens forklaring.

 
DTC’s Ankeinstans giver amatørkusk Kurt Larsen medhold i sin anke og annullerer den idømte straf.

DTC’s Ankeinstans anser at alle tre implicerede kusk – Gordon Dahl, Nicklas Korfitsen og Kurt Larsen, har en større eller mindre skyld i løbsepisoden, men at de ikke enkeltvis kan tillægges skylden.
DTC’s Ankeinstans anser dog at den primære årsag til løbsepisoden er at Gordon Dahl ikke klart vælger mellem 1 og 2 spor (belægger mere end 1 spor), hvorved Nicklas Korfitsen i sin vej frem, bliver klemt mellem den indvendige og udvendige hest.

Den afsagte dom er afsagt med stemmerne 5 for og 0 imod.

 

Skive Trav - 18/11-2022, 7. løb:

DTC’s Ankeinstans har i dag behandlet den af amatørkusk Tonny Rasmussen indsendte klage over dom afsagt på Skive Trav, d. 18/11-2022, 7. løb. på gebyr 800 kr., samt udelukkelse fra d. 2/12-2022 t.o.m. d. 23/12-2022 for ”Trængning”.

 

I DTC’s Ankeinstans deltog: Henrik Mortensen (Landsdommer, 1 stemme), Carsten Banke (Landsdommer, 1 stemme), Jonny Staf (ST, 2 stemmer), Peter Stenå (DH Sport, 1 stemme).

 

Tonny Rasmussen mener han er halvt nede i open stretch, inden den bagved kommende ekvipage (Ellie Said That / Lucas Kirk) kommer indvendigt for ham. Tonny Rasmussen mener ikke at der på noget tidspunkt er et helt spor i open stretch til den bagvedkommende ekvipage.

Dommerkomiteen vurderer, at Lucas Kirk / Ellie Said That kommer først helt ind i sporet og endda får hestens hoved helt op på siden af Tonny Rasmussen, før Tonny Rasmussen søger helt ind mod open stretch. Dommerkomiteen vurderer, at Tonny Rasmussen burde have orienteret sig inden han fortsætter indad i banen, da han ved denne manøvre trænger Lucas Kirk med indvirkning på løbets resultat.

 

I sagen indgik følgende materiale:

- Video fra Dommerfilm & FastTrack løbsfilm samt indlæg fra Landsdommer Uffe Møller og partsindlæg fra Tonny Rasmussen.

 
DTC’s Ankeinstans giver amatørkusk Tonny Rasmussen medhold i sin anke og annullerer den idømte straf.

DTC’s Ankeinstans begrunder sig afgørelse med at det ikke med sikkerhed at kunne vurderer om Tonny Rasmussen er kørt først ned i open stretch, således at der ikke er et helt spor (til både hest og vogn) for den bagvedkommende ekvipage.
DTC’s Ankeinstans anser at det på baggrund af overvågningsfilmens dårlige kvalitet, samt ikke mindst den manglende afmærkning af open stretch, ikke med sikkerhed kan afgøres hvem der har retten til open stretch.

 

Den afsagte dom er afsagt med stemmerne 5 for og 0 imod.

Whistleblower-sag
Nykøbing Falster Trav - 19/5-2022

 

Skyldsspørgsmålet er afdækket i en uvildig advokatundersøgelse, som konkluderer, at Per Damberg har overtrådt af §37 i kalender nr. 1 og løbsforseelse 520  ”Løbsdeltagers/træners spil”.

 

Et administrativt udvalg fra DH Sport har herefter behandlet indstillingen fra advokatundersøgelsen for at finde straffens størrelse, og amatørkusk Per Damberg idømmes derfor et gebyr på 20.000 kr., samt udelukkelse f.o.m. 19/7-2022 t.o.m. 18/7-2023 for overtrædelse af §37 i kalender nr. 1 og løbsforseelse 520 ”Løbsdeltagers / træners spil”.

 

(opdateret 22/9-2022)

- Amatørkusk Per Damberg har valgt at indbringe strafudmålingen til behandling i Dansk Travsports Overdomstol. Per Dambergs udelukkelse er på den baggrund suspenderet indtil Overdomstolen har afsagt sin dom.

- Sagen vil blive behandlet i Travsportsens Overdomstol d. 31/10-2022.

Afgørelse fra DTC's Overdomstol - 3/11-2023

Den af DH Sports Administrationsudvalg idømte straf for overtrædelse af Løbsbestemmelsernes §37 stadfæstes.

Amatørkusk Per Damberg idømmes gebyr på 20.000 kr., samt udelukkelse i 12 mdr. f.o.m. 17. november 2022 t.o.m. 11. november 2023 (Udelukkelsesperiode før anke til DTC's Overdomstol er fra regnet).

- Læs den samlede afgørelsen fra DTCs Overdomstol her (pdf)

 

Jydsk Væddeløbsbane - 2/9-2022, 7. løb:

 

DTC’s Ankeinstans har i dag behandlet den af amatørkusk Poul Søgaard indsendte klage over dom afsagt på Jydsk Væddeløbsbane, d. 2/9-2022, 7. løb. på gebyr 500 kr., samt udelukkelse fra d. 16/9-2022 t.o.m. d. 6/10-2022 for ”Grov trængning”.

 

I DTC’s Ankeinstans deltog: Kim Kabling (Landsdommer, 1 stemme), Ivar Sommer (Landsdommer, 1 stemme), Jonny Staff (ST, 2 stemmer), Peter Stenå (DH Sport, 1 stemme).

 

Poul Søgaard mener ikke at han er skyld i Rich Man’s galop, men derimod at hans sulky bliver påkørt bagfra.

Dommerkomiteen vurderer, at Poul Søgård (der ligger bag den førende) trækker ud i 2 spor i opløbet og kommer derved til at ramme Rich Man på højre forben.

 

I sagen indgik følgende materiale:

- Video fra Dommerfilm & FastTrack løbsfilm.

 

DTC’s Ankeinstans giver ikke amatørkusk Poul Søgaard medhold i klagen og fastholder den idømte straf.
DTC’s Ankeinstans anser at amatørkusk Poul Søgaard på et tidligere tidspunkt har den fornødne plads og orienterer sig – men da han senere igangsætter sit skifte af spor, har han ikke den fornødne plads til at skifte Rico Pape fra 1. til 2. spor, og derved forårsager Rich Man’s galop.

Den afsagte dom er afsagt med stemmerne 4 for og 1 imod. Dommen kan i hht. Løbsbestemmelsernes §67 ikke appelleres.

 

 

Bornholms Brand Park - 30/8-2022, 7. løb:

 

DTC’s Ankeinstans har i dag behandlet den af travtræner John Gommans indsendte klage over dom afsagt på Bornholms Brand Park, d. 30/8-2022, 7. løb. på gebyr 500 kr., samt udelukkelse fra d. 13/9-2022 t.o.m. d. 26/9-2022 for ”Grov trængning”.

 

I DTC’s Ankeinstans deltog: Uffe Møller (Landsdommer, 1 stemme), Henrik Mortensen (Landsdommer, 1 stemme), Jonny Staff (ST, 2 stemmer), Peter Stenå (DH Sport, 1 stemme).

 

Travtræner John Gommans mener ikke hans kørsel kan betegnes som grov trængning, men derimod en uforsigtig kørsel, som sker i stort set alle løb på en lille bane som Bornholm.

 

Dommerkomiteen anser at galoppen for Faithful PD / Mads K. Mogensen skyldes sammenkørslen. Dommerne ser på den reaktion, der er i banebelægningen (grus m.m.). Samtidig er det dommernes vurdering, at det er John Gommans, der forårsager episoden, da han ikke korrigerer sin hest, da den falder ned i banen. Dette understøttes af svingdommerens indberetning. Dommerne ser episoden som en grov trængning, da det bringer en konkurrent til fejl på samme måde, som hvis der var sket en påkørsel af hestens ben. På den baggrund dømmes John Gommans ud fra forseelse 414. Dommerne vurderer samtidig at John Gommans kan beholde sejren, da det ikke med overvejende sandsynlighed kan godtgøre at han ved sin forseelse opnår en bedre placering.  

 

I sagen indgik følgende materiale:

- Video fra Dommerfilm & FastTrack løbsfilm.

 

DTC’s Ankeinstans giver ikke travtræner John Gommans medhold i klagen og fastholder den idømte straf.
DTC’s Ankeinstans anser at travtræner John Gommans kørsel i indgangen til opløbssvinget og i opløbssvinget skaber en kontakt mellem sulkyerne, der er årsag til Faithful PD’s galop.

Den afsagte dom er afsagt med stemmerne 5 for og 0 imod. Dommen kan i hht. Løbsbestemmelsernes §67 ikke appelleres.

 

 

Bornholms Brand Park - 26/7-2022, 6. løb: 

 

DTC’s Ankeinstans har d. 28/7-2022 behandlet den af travtræner John Gommans indsendte klage over dom afsagt på Bornholms Brand Park, d. 26/7-2022, 6. løb. på gebyr 800 kr., samt udelukkelse fra d. 9/8-2022 t.o.m. d. 22/8-2022 for ”Trængning m. indflydelse på løbets resultat”.

 

I DTC’s Ankeinstans deltog: Kim Kabling (Landsdommer, 1 stemme), Bent Koch (Landsdommer, 1 stemme), Peter Stenå (DH Sport, 1 stemme).

 

Travtræner John Gommans mener ikke hans kørsel har indflydelse på løbets resultat da der ikke er kontakt mellem hans sulky og pgr.nr. 8.

 

I sagen indgik følgende materiale:

- Video fra Dommerfilm & FastTrack løbsfilm.

 

DTC’s Ankeinstans giver ikke travtræner John Gommans medhold i klagen og fastholder den idømte straf.

DTC’s Ankeinstans anser at travtræner John Gommans på tidspunktet for skiftet fra 1. til 2. spor ikke har frit spor til angreb.
Ved sporskiftet tiltvinger John Gomman sig angrebsplads, som ikke var opnået hvis ikke amatørkusk Ole Møller bag prg. nr. 8 korrigerer sin hest.

Det noteres at Dommerkomiteen på Bornholms Brand Park korrekt ikke har anvendt deklassering, da dette kun kan foretages når begge ekvipager er indplaceret i præmierækken.

 

Den afsagte dom er afsagt med stemmerne 3 for og 0 imod. Dommen kan i hht. Løbsbestemmelsernes §67 ikke appelleres.

 

Racing Arena Aalborg - 26/5-2022, 3. løb:

Dommerkomiteen ønsker en vurdering af strafudmåling for amatørkusk Oscar Olesen's drivningsforseelse.

Afgørelse a 27/5-2022:
Oscar Olesen idømmes gebyr på 800 kr. samt fratagelse af licens indtil ny licensprøve er bestået uden anmærkninger.


Racing Arena Aalborg - 25/4-2022, 8. løb:

Dommerkomiteen ønsker vurdering af amatørkusk Oliver Kristoffersen's udtalelser behandlet.

Afgørelse a 4/5-2022:
Oliver Kristoffersen idømmes gebyr på 1.000 kr. samt udelukkelse f.o.m. d. 5/5-2022 t.o.m. d. 15/6-2022 for "Løbsaftaler (510)".

 

Bornholms Brand Park - 16/4-2022, 5. løb:

DTC’s Ankeinstans har d. 21/4-2022 behandlet den af travamatør Michala Haagensen indsendte klage over dom afsagt på Bornholms Brand Park, d. 16/4-2022, 5. løb. på gebyr 500 kr., samt udelukkelse fra 30/4-2022 t.o.m. 13/5-2022 for ”Grov trængning”.

 

I DTC’s Ankeinstans deltog: Kim Kabling (Landsdommer, 1 stemme), Bent Koch (Landsdommer, 1 stemme), Peter Stenå (DTC, 1 stemme), Jonny Staf (Dommerbas ST, 2 stemmer).

 

Travamatør Michala Haagensen mener ikke hendes kørsel med pgr.nr. 1 Jaguar Star forårsager en Grov trængning over for prg.nr. 8 Bet For Me Jersey.

 

I sagen indgik følgende materiale:

- Video fra Dommerfilm & FastTrack løbsfilm.

 

DTC’s Ankeinstans giver ikke medhold i klagen og fastholder den idømte straf.

DTC’s Ankeinstans anser at travamatør Michala Haagensen ikke har frit spor og påkører prg. nr. 8 Bet for Me Jersey, der bringes til galop. Ved denne forseelse skaber Michala Haagensen sig angrebsplads.

 

Den afsagte dom er afsagt med stemmerne 5 for og 0 imod. Dommen kan i hht. Løbsbestemmelsernes §67 ikke appelleres.